Mentaltræning

Et ja til mentaltræning er et ja til en positiv forandring i dit liv

Kender du det?

Din krop er i uro – du tripper, du føler dig stresset og presset. Du er træt men kan ikke sove. Din hverdag er fyldt med travlhed og udfordringer, du skal løse. Du kæmper med dig selv og dine tanker. Du tager en opgave mere ind. Du får ikke lavet opgaven, måske får du dårlig samvittighed og så kører det i ring……

Hvad kan du gøre?

Med en lille indsats kan du stille dig et bedre sted. Her kan mentaltræning hjælpe dig på rette vej. Vi arbejder med dine tanker, og at dine tanker understøtter det du ønsker. Mentaltræning giver mulighed for den forandring, du ønsker. Hvis du fx går rundt og er bange for eksamen, kan vi arbejde med hvordan din eksamen kan blive noget du kommer til at trives med. Hvis du er stresset og føler dig presset, kan vi arbejde med hvordan du kommer til at opleve balance og lethed. 

Hvordan foregår en mentaltræning?

Jeg guider dig ned i en afslappet tilstand
I den afslappede tilstand vil du modtage suggestioner som understøtter den ønskede tilstand.
Jeg laver en lydfil som passer til dine behov så du selv kan træne derhjemme
Mentaltræniongen foregår liggende eller siddende i en tryg og stemningsfuld atmosfære
Vi følger sammen din progression

Retrain your Brain

Hvad er mentaltræning?

Mentaltræning er træningsform hvor vi arbejder med dine tankemønstre, og hvilke tanker der understøtter dig bedst. Vi tænker mellem 50-80.000 tanker dagligt, og mange af disse tanker er negative. Vi arbejder med, at skabe bevidsthed om dine tanker, og hvordan vi kan understøtte den tilstand du ønsker mere af. Forestil dig at du bliver født med en 7 sporet motorvej, hvor du kan køre i alle sporene. Efterhånden som du bliver ældre gør du dig nogle erfaringer, som gør at nogle af motorvejens spor sander til.
Et eksempel kunne være at dårlige erfaringer med eksamen gør at dit spor sander til. Når du træner kontinuerligt med mentaltræning vil du lave nye spor, og på den måde skabe nye tankemønstre om eksamen, så det kan bliver en god oplevelse.
Mentaltræning er en træningsform, der påvirker hjernens neurale struktur, efter den er bragt i alpha eller theta tilstand. Når kroppen er bragt i denne tilstand, tilfører vi kraftige suggestioner som understøtter dig. Din underbevidsthed aktiveres og vil hjælpe dig med at få det, du gerne vil opnå.
Oprindeligt er mentaltræning udviklet inden for elitesporten, for at hjælpe sportsfolk på højeste niveau med at præstere bedre.